Nye restauranter på vej i Terminal 3

I løbet af foråret åbner tre nye restauranter og cafeer i Terminal 3.

I løbet af foråret resulterer ombygningerne i tre nye restauranter og cafeer, der både retter sig mod passagererne og de mange pårørende, der tager imod familie eller venner i lufthavnen: CIAO – en selvbetjeningsrestaurant, der erstatter Café H.C. Andersen. BURGER KING – fastfoodrestauranten genopstår i en ny udgave.

Den tredje nyhed bliver et internationalt cafékoncept, som erstatter Café Select.

For at tilgodese kunderne i de kommende måneder etableres der 1. februar 2007 en midlertidig kaffebar i området ved Café Select.

De nye restauranter skal drives af HMSHost, der er en førende restauratør i internationale lufthavne verden over. Københavns Lufthavn har indgået en syvårig kontrakt med HMSHost – et datterselskab i Autogrill gruppen.

Skrevet af