Spanair vil spare på omkostningssiden

– Vi lavede et resultatforbedringsprogram, der i 2009 skulle give besparelser på 300 mio. euro i forhold til 2005, forklarer administrerende direktør i Spanair, Lars Nygaard over for Direkt som Børsen referer.



Af de annoncerede besparelser ligger de 200 mio. euro på omkostningssiden.



Et af de steder, hvor Spanair kan spare, er ved at piloterne flyver det samme fly ud og hjem. Derved kan selskabet spare for eksempel overnatning og transport af piloter og kabinepersonale.



– Vi så i 2005, at vore vilkår ikke harmonerede med de selskaber, der startede op. En flyvning mellem Madrid og Barcelona var i 2005 ca. 30 pct. dyrere end, hvad Vueling kunne gøre det for.



Spanair ligger nogenlunde på samme omkostningsniveau som Easyjet, så det forholdsvis nystartede spanske lavprisselskab Vuelings omkostninger er betydeligt lavere.



– Af de 30 pct. skyldes halvdelen produktet og halvdelen en billigere produktionsplatform.

Skrevet af