Air India lander i Star Alliance

Star Alliancen oplyste i går, at dens bestyrelse har inviteret Air Indias ombord i alliancen. Der er ingen indiske flyselskaber i de tre luftfartsalliancer.



Glenn Tilton, koncernchef for United Airlines og nuværende bestyrelsesformand i Star, siger, at alliancen længe har haft antennerne ude efter et indisk medlem. Også fordi Indien, verdens næst-folkerigeste land, har en af verdens hurtigst voksende økonomier.



Air India har netop slået sig sammen med det indiske indenrigsflyselskab Indian Airlines.



Star Alliancen har i dag 19 medlemmer. Alliancen fejrede i foråret i København sit 10 års jubilæum.

Skrevet af