DFDS styrket takket være fragt

Både omsætning og driftsresultat havde pil opad for DFDS i 2006. Den samlede nettoomsætning steg fra 6,3 milliarder kroner i 2005 til 7,5 milliarder kroner sidste år. Driftsresultatet før afskrivninger voksede fra 890 millioner kroner i 2005 til 1,1 milliarder kroner i 2006.



Det er ikke mindst fragtområdet samlet i DFDS Tor Line, der har sørget for væksten, mens passagerområdet oplevede en stagnerende omsætning og et lavere driftsresultat.



– Der har været en jævn vækst over det hele, det er faktisk ikke muligt at pege en enkelt rute ud, som har adskilt sig, siger Peder Gellert Pedersen, direktør i DFDS Tor Line.

Skrevet af