Australien nervøs for fremtiden

Der var ikke kun sødsuppe-optimisme da den adm. direktoer for Tourism Australia, Geoff Buckley, holdt pressemøde under den igangværende australske fagmesse for rejsebranchen.



På Australian Tourism Exchange i denne uge i West Australias hovedstad Perth, sagde Geoff Buckley, at de seneste 12 måneder har været hårde ved den australske turistindustri, bl.a. som følge af stigende priser paa flybrændstof.



Det har reduceret antallet af flyvninger til Australien samt indenrigs i det enorme land – lige som det også er blevet dyrere at køre bil.



Turistdirektøren frygtede, at de kommende 12 måneder også bliver slemme for langdistance-destinationen. ”Australien er ikke et land, man kommer til ved en tilfældighed,” sagde han og tilføjede, at han frygtede øget konkurrence fra lande som Thailand, der ligger med kortere flyvetid fra det europæiske marked.



I fjor havde Australien 5,6 mio. udenlandske besøgende – en vøkst på blot to procent i forhold til 2006.



75.000 af de besøgende kom fra Skandinavien, som efter England og Tyskland er det største marked i Europa for Australien.







HB


Skrevet af