Lufthansa har luft under vingerne

Overskuddet steg fra 691 mio. euro i perioden januar-september 2006 til 1,085 mia. euro i tilsvarende periode i år. Det er lidt mere end forventet af analytikere.

Omsætningen voksede med 9,3 pct. til 16,4 mia. euro, mens nettooverskuddet blev på 1,58 mia. euro, hvilket er omtrent en firdobling i forhold til i fjor.
Bag resultaterne ligger ifølge det tyske luftfartsselskab en positiv udvikling i driften, salg af Lufthansas aktiepost i rejsebureauet Thomas Cook og en engangsreduktion af udskudt skat på 211 mio. euro i juli kvartal.

Selskabet venter fortsat positiv udvikling i driften og regner med et driftsoverskud for hele regnskabsåret på ca. 1,3 mia. euro mod 845 mio. euro i 2006. Det schweiziske luftfartsselskab SWISS, som Lufthansa købte i 2005, bidrog med 90 mio. euro i juli kvartal.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 26. oktober, 2007)

Skrevet af