USA uddanner kinesiske air marshals

Herefter kan kineserne flyve anonymt og bevæbnet på kinesiske passagerfly.



Kineserne har gennemgået et kursus på US Federal Air Marshal Service’s træningscenter ved Atlantic City i New Jersey.



Uddannelsen er led i et samarbejde mellem USA og Kina som bl.a. tillader amerikanske air marshals at flyve på amerikanske fly til Kina og omvendt.



Joseph D’Angelillio, leder træningscentret, siger ifølge Reuters, at amerikanerne inden kineserne kom til USA, havde været i Beijing for at bedømme det tilsvarende kinesiske program. Kina har ca. 2.000 air marshals.



En snes lande har vist interesse for at sende deres air marshals på det amerikanske kursus. Foreløbig har der været kursister fra Australien, Japan, Mexico, Polen, Sydkorea og Thailand.



Før 11. september havde USA kun 33 air marshals – i dag findes der marshals ombord på tusindvis af ugentlige flyvninger med amerikanske flyselskaber.

Skrevet af