Fejrede 75-års fødselsdag med strejke



I går, 7. oktober, var det præcis 75 år siden, at Air France blev oprettet ved sammenlægningen af fem mindre flyselskaber, Air Orient, Générale Aéroposte, Société Générale de Transport A´rien, Air Uniion og Compagnie Internationale de Navigation Aérienne.



Tilsammen havde selskaberne et rutenet på 38.000 km og 259 fly til det meste af Europa, Nordafrika og Asien.



Air France-logoet med den karakteristiske søhest med vinger blev taget med fra Air Orient ved etableringen.



I dag er Air France og dets hollandske datterselskab, KLM, Europas største flyselskab målt på omsætning.

Fælles har de over 75 mio. passagerer årligt, alene Air France flyver til 189 destinationer i 84 lande.



Men mandagens 75-års fødselsdag blev generet af en strejke blandt offentligt ansatte i Frankrig, hvilket gav forsinkelser og aflysninger af fly.

Skrevet af