Verdens længste flyrute landet

Ruten er beregnet til 16 timer, hvilket gør den til den længste kommercielle passagerflyvning i verden – men Singapore Airlines’ premiereflyvning i forgårs mellem Singapore og Los Angeles klarede turen på 14 timer og 12 minutter, oplyser Airbus.



Star Alliance-medlemmet bruger sin helt nye Airbus A340-500 på ruten, der altså har en plads i flyhistorien med sine over 14.000 km.



“I modsætning til verdens korteste flyvetur – mellem Westang og Papa Westray i Skotland der normalt kun er på to minutter – kan passagererne på Singapore Airlines’ LeaderShip-Airbus se frem til bl.a. specialdesignede sæder og loungeområder i både Economy og Raffles (business) Class,” siger salgschef Allan Hoffery fra Singapore Airlines og tilføjer:




“Dertil kommer underholdningsprogrammet KrisWorld med over 250 tilbud på passagerens personlige tv-skærm, den sædvanlige Singapore Airlines service samt WorldGourmet måltider.”

Skrevet af