Sterling øger miljøvenlighed

Alle Sterlings Boeing 737-800/900 NG (Next Generation) fly skal have winglets (de opadbøjede vingespidser, som sparer 3-5 % på brændstofregningen). Fire af selskabets Boeing 737 har allerede winglets, men nu skal alle Sterlings Boeing 737-800/900 fly have dem.



Sterling har netop købt otte winglet-systemer. Når disse er monteret, har 19 af Sterlings 25 fly winglets. De eneste uden er Sterlings ældre Boeing 737-500.

Med winglets på sine resterende -800/900 fly forventer Sterling at spare over ni millioner liter brændstof årligt.



Winglet-systemerne er i drift på over 1.750 fly fra mere end 40 flyselskaber – dog ingen i Danmark, udover Sterling.



I øvrigt starter Sterling fra i dag salgskampagne med op til halv pris på over 1 million billetter. Tilbudet gælder til 7. september på flyvninger til udgangen af marts 2008.

Skrevet af