Kys og vind en rejse

Valentines Day har for længst sneget sig ind i rejsebranchen, og det vil man kunne opleve i morgen, fredag, i Apollos butik i København.



Det par, der kan præstere det mest romantiske kys i Apollos butik i København i morgen (dagen før Valentines Dag), vinder et romantisk DFDS krydstogt med udvendig kahyt.



De næstbedste kyssere får et gavekort til en romantisk middag i den berømte kok Jan Hurtigkarls nye restaurant på Frederiksberg, Mielcke & Hurtigkarl.



Butikken har i morgen også rabat på en række romantiske rejsemål.



På dagen vil butikschef og den store overdommer i kyssekonkurrencen, Ann-Sofi Brandt, og en række Apollo-rejsekonsulenter i elegant tøj og højt humør hygge om gæsterne. Butikken vil være udsmykket i den rette kærlighedsånd med hjerter og romantisk musik.



Der kan kysses i Apollo-butiken ved Vesterport Station i morgen, fredag, mellem kl. 9 og 18.



Man skal dog selv medbringe sin kyssepartner…

Skrevet af