Lufthansa lancerer luksustilbud

Tysklands største luftfartsselskab, Lufthansa, tilbyder nu sine kunder muligheden for at springe alle køer over ved at flyve med privat jetfly både til og fra selskabets interkontinentale trafikknudepunkter.  Således kan man blive transporteret mellem to europæiske lufthavne, som ellers ikke benyttes af Lufthansa. Ved de interkontinentale trafikknudepunkter kan man springe køerne over og blive kørt direkte til det næste fly – dog skal man igennem sikkerhedskontrollen. Prisen afskærer dog størstedelen af flypassagererne fra at benytte tilbuddet, idet en tur fra Sindal til San Francisco med denne rejseform beløber sig til det, der svarer til 181.163 kr.
(Jyllands-Posten, 11/3)

Skrevet af