Oneworld får nyt medlem

I alt har Dragonair 400 ugentlige flyvninger mellem Hong Kong og Kina – og 12 af Dragonairs 19 destinationer bliver nye indenfor Oneworld-alliancen: Chongqing, Changsha, Chengdu, Fuzhou, Haikou, Kunming, Guilin, Ningbo, Nanjing, Shenyang, Sanya og Wuhan.

Dermed kommer Oneworld-selskaberne op på at betjene 22 kinesiske destinationer.



Dragonair betjener bl.a. også Kota Kinabalu (Malaysia), Phnom Penh (Cambodja) og Phuket (Thailand) – det er også første gang, at der kommer Oneworld-forbindelse til Cambodja. Fra oktober åbner Dragonair til Fukuoka og Sendai i Japan.



Dragonair har ca. 30 passagerfly, Airbus 330 samt Airbus 320 og 321. Selskabet havde sidste år 5,5 mio. passagerer



I april i år fik Oneworld tilgang af Japan Airlines, Malév fra Ungarn og Royal Jordanian Airlines – ligesom LAN Argentina og LAN Ecuador blev associerede medlemmer.



Kina forventes i 2019 at være verdens største modtager af flypassagerer – i alt 137 millioner. Alene sidste år fløj 120 millioner passagerer til Kina. Også sidste år fløj 20 millioner kinesere fra Kina.

Skrevet af