Flyveforbud rammer småøer

Det bliver måske en sjældenhed at se et fly lette fra en af landets småøer i fremtiden. En ny bestemmelse, der er i høring i Statens Luftfartsvæsen, vil nemlig forbyde lav flyvning over store dele af øerne.

Loven skal beskytte særligt følsomme naturområder mod overflyvning. Men det går ud over de steder, hvor private har såkaldte lejlighedsvise landingsbaner, der ikke er anmeldt til luftfartsvæsenet.

Sammenslutningen af Danske Småøer er ikke tilfredse med loven og synes, den er unødvendigt streng.

(Politiken, d. 22. august, 2007)

Skrevet af