Kampagne for det nye gule kort

Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet står bag den store informationskampagne, som begynder i denne måned.



”De nye regler betyder, at rejsesygesikringen dækker i færre lande (bl.a. Egypten, Kroatien og Tyrkiet, red). Ligeledes bliver hjemtransport ved ulykke eller sygdom ikke længere betalt,” siger kommunikationschef i Danske Regioner, Claus Christoffersen.



Med kampagnen lanceres forsikrings-blinklys i forskellige farver, alt efter, hvor rejsen går hen.



Der er grønt lys til Norden. Her er både lægebehandling og hjemtransport gratis.



Det gule lys blinker, hvis rejsen går til et EU-land, Schweiz eller andre små europæiske stater som Monaco og Andorra. Her er lægebehandling gratis, men man skal selv betale hjemtransporten.



I resten af verden dækker rejsesygesikringen ikke, og derfor er lyset her rødt.



Informationskampagnen kører til sommeren 2008 og indeholder bl.a.:



Postkort til alle husstande omdeles 19.-20. november.



Annoncer i avisernes rejsesektioner.



Information til de 1,8 millioner danskere, der får nyt sundhedskort (sygesikringsbevis) i 2007/2008.



Information til biblioteker, kommunernes borgerservice,



rejsebranchen, apoteker, nydanskere på deres modersmål, internet-skifilm til de unge osv.

Skrevet af