Først ny DT-direktør til nytår

Den mærkværdige situation i Danmarks Turistråds om navnet på dets nye direktør blev i går yderlige halvpinlig: nu kan navnet først offentliggøres omkring nytår.




DT’s bestyrelse besluttede sig allerede i juni for Lars Sandahl Sørensens afløser som adm. direktør. Først lød meldingen, at den nye direktør ville blive præsenteret ved housewarmingen af DT’s nye hovedkvarter på Islands Brygge, så at han ville træde frem i midten af august – og nu altså, at det først bliver til nytår.




Det vides, at den nye direktør er en kendt erhvervsprofil udenfor rejsebranchen, kilder mener at det er direktøren for et kendt stormagasin. Men det kom bag på DT, at den nye direktør har et halvt års opsigelse i sit nuværende job og vedkommendes nuværende arbejdsgiver ønsker indtil videre ønsker at fastholde ham.



Derfor meddelte DT’s bestyrelse i går, tirsdag, at tiltrædelsen nu først vil finde sted 1. januar (2004). Af kontraktmæssige årsager kan Danmarks Turistråds bestyrelse ikke oplyse navnet.



Frem til 1. januar fortsætter Flemming Bruhn som konstitueret adm. direktør for Danmarks Turistråd. Bestyrelsesformand Niels Nygaard vil assistere ved større principielle dispositioner.

Skrevet af