Fjerde fly til USA stoppet af bombetrussel

Det er bare så nemt. Nu er endnu to passagerfly blevet stoppet på vej til USA på grund af telefonbomber. Dermed kommer vi op på fire i løbet af en uge. I mandags gik det ud over Singapore Airlines Boeing 747 på vej til JFK fra Frankfurt, det måtte lande under militæreskorte i Manchester lufthavn på grund af en bombetrussel indtalt på bånd til politiet i en mindre tysk by.



Der viste sig -heldigvis og naturligvis -ikke at være noget i vejen, men politiet i Manchester vil ikke give nærmere oplysning, før alle forhold er undersøgt.



I søndags skete det samme for et fly fra United Airlines på vej fra Frankfurt til Chicago, som måtte ned i Heathrow lufthavn på grund af tekniske vanskeligheder, som senere har vist sig at være en bombetrussel, som ganske vist ikke er bekræftet, og passagererne måtte sendes med andre forbindelser.



Flyet stod endnu i går i London, og en talsmand for Lufthansa sagde, at der allerede havde været visse problemer inden afgangen fra Frankfurt, men problemerne havde ikke været så konkrete, at man ville forhindre en afgang.

Skrevet af