Fem pakistanere sat af Sterling-fly

Scenen og handlingen kunne mistænkeligt lede tanken hen på 11. september i New York og Boston i Københavns Lufthavn, da et Sterling-fly skulle afgå fra København til Prag torsdag i forrige uge. Det skulle senere vise sig at være ganske udramatisk, men fem arabisk-udseende danske mænd med oprindelse i Pakistan, blev sat af og kom ikke med Sterlings nye rute til Prag. Nu har de klaget til Ekstra Bladet.



Inden afgang stoppede en af de fem på vej ud i flyet, tog sin mobiltelefon og begyndte at tale arabisk… Sådan gjorde de også i New York, da de to fly kommunikerede.



I København var der angiveligt tale en uskyldig samtale til en tre-årig datter, men en passagerer blev urolig, rapporterede til kabinepersonalet, der igen gik til kaptajnen, som viste dem ud af flyet. ”Hellere fem utilfredse passagerer end 140 utrygge,” var hans konklusion.



I USA har man oplevet masser af den slags situationer, hvor arabisk udseende passagerer er sat af, fordi andre på flyet mente de optrådte mistænkeligt. Til Ekstra Bladet siger flychef Claus Gammelgård fra Sterling : ”Man må hellere reagere en gang for meget end løbe en risiko. Vores branche er et udsat terrormål.”



De fem unge mand blev i lufthavnen tjekket af politiet, og fik derefter lov til at forlade lufthavnen. Sterling har tilbudt en refusion af de fem flybilletter på i alt 5.000 kr.

Skrevet af