Northwest skrotter DC 10’er

Da KLMs amerikanske samarbejdspartner Northwest havde flest DC 10’ere, havde selskabet i 2001 45 fly af typen. Nu har DC 10’eren fløjet sin sidste tur for Northwest. Det skete 8. januar på en tur fra Honolulu på Hawaii til Minneapolis/St. Paul.

Dermed endte 34 års samarbejde mellem Northwest og DC 10, hvor den flytype har transporteret 125 mio. passagerer, haft 765,000 flyvninger og fløjet mere end 1,3 milliarder flymiles.

Northwest bruger nu A330, med en gennemsnitsalder på to år. Northwest pensionerede sin sidste DC 10 fra international service 29. oktober 2006, da Northwest gik over til kun at benytte A 330 på alle transatlantiske flyvninger.

A330 er ikke alene mere moderne med bedre sæder og entertainment systemer. Den er også billigere i drift og vedligehold. På turen Minneapolis/St. Paul – Honolulu ville en A330 kunne rumme 25 procent flere passagerer, men bruge 35 procent mindre brændstof end en DC 10.

Skrevet af