Lang venteliste til fodboldfest

Så er det i aften kl. 18.30 vi slår dørene op for årets brag af en fodboldfest på Hilton Copenhagen Airport. Alle, der har tilmeldt sig fodboldfesten i tide har nu modtaget en e-mail bekræftelse.
Hvis man har fået bekræftet sin deltagelse, og af en eller anden årsag alligevel er forhindret i at deltage, er det klogt at melde afbud til arrangementet. Dermed undgår man dels at blive faktureret for et unødvendigt no-show gebyr på 150 kr., dels frigør man sin egen plads til en af de mange, der stadig står på venteliste til at kunne deltage.

MEDBRING DIN E-MAIL BEKRÆFTELSE
Det er også en god idé at printe sin e-mail bekræftelse på arrangementet ud og medbringe den i aften. Derved undgår man nemlig at skulle stå i kø for at blive registreret.
Fodboldfesten starter kl. 18.30, en halv time inden dommeren fløjter landskampen mellem Danmark og Sverige i gang.

Skrevet af