Falske pas med stavefejl

I ”Lærebog for falsknerier” står der i paragraf 1 stk. 1, at forudsætningen for, at et falskneri lykkes, er, at falskneriet ligner originalen 100 %. Det understreges især, at stavefejl er utilgivelige og at gentagne stavefejl er ensbetydende med opdagelse.

Det har en mand, der er født i Kuwait måttet sande efter han i årevis har tjent godt på at forfalske pas og kørekort til illegale indvandrere i Danmark, skriver Ritzau.

Ved gentagne gange at levere kørekort udstedt af ”Politmesteren” og ikke Politimesteren, beseglede han sin egen skæbne.
11. april fremstilles den 34 årige i Københavns byret tiltalt for både menneskesmugling og medvirken til dokumentfalsk.

Der er opsnappet falske danske pas produceret af de samme forfalskere i Bali, Burkina Faso, Canada, Grækenland, Holland, Libanon, Malaysia, Norge, Pakistan, Schweiz, Syrien og Tyskland. 

Skrevet af