Charterferie et hit hos socialdemokrater

Tjæreborgpræsten Eilif Krogager og rejsekongen Simon Spies gjorde tilbage i 1960erne »charterferien« til danskernes foretrukne ferieform. I dag mere end 40 år senere er charterferier fortsat den mest populære ferie, når danskerne skal holde fri og slappe af. Hele 33 procent af alle danskere har været på charterferie inden for de sidste to år, og i år er der udsigt til en charterrekord, hvor over 300.000 danskere tager sydpå til sol, sommer og strande. Men det er en særlig gruppe danskere, der er de mest ivrige gæster på charterflyene ned til Mallorca, Rhodos, De Canariske Øer og tilsvarende solrige steder, viser ny undersøgelse.



Eksempelvis er der en markant overvægt af charterfolket som stemmer på Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. De handler i den lokale Aldi- eller Netto-butik og læser kun sjældent avis. Men sker det, er det Ekstra Bladet, Urban og MetroXpress, der foretrækkes. Mange af de inkarnerede charterturister ryger også, og bor oftere i almene boliger end befolkningen som helhed.







Læs også Karsten Madsens kommentar




Skrevet af