Dagens Reception

Sønderjyden Margit Geil bor i sydsjællandske Skælskør. Hun fik en meget fin realeksamen – og hendes lærere var sure over, at hun ikke ville fortsætte i gymnasiet.

”Men jeg ville prøve noget andet,” sagde Margit Geil for nogle år siden i Take Off-Stolen.



Og det kom hun til. Efter en tur i London som aupair vendte hun hjem med drømmen om at blive journalist. Lokalredaktionen hos Jydske Tidende ville gerne tage den 18-årige som journalistelev – men anbefalede et år mere i det virkelige liv for at få noget mere modenhed.



Det år blev dels brugt som ansat på ”spritbåden mellem Rømø og Sild, hvor jeg solgte toldfrie varer. Senere fik jeg job på det daværende fine hotel Søborghus – og blev glad for arbejdet i hotelreceptionen,” sagde Margit Geil.



Fra hotellet gik turen tilbage til London, hvor Margit Geil i tre år bl.a. arbejdede som receptionist i et hotel med plads til 100 gæster.



Efter et job i DIS Congress Service i København begyndte Margit Geil i 1976 i Bella Centers kongresafdeling. Siden 1990 har hun med en enkelt undtagelse hvert år været ansvarlig for rejsemesserne i Bella Center.



Margit Geil fejres i eftermiddag mellem kl. 15 og 17 med en reception i Bella Center.



HB

Skrevet af