Nye brandbiler i Københavns Lufthavn

Den nye Rosenbauer Panther C5 6×6 er den første af sin slags i Skandinavien.

”Den nye brandbil har som noget nyt kun én motor, en Caterpilar 705 HK, og det betyder, at der er plads til mere vand og skum end tidligere”, siger Jens Peter Larsen, brandchef i lufthavnen.

Den kan accelerere fra 0-80 km/t på 26 sekunder og har en tophastighed på 115 km/t og vejer 34 tons. Den har to vandkanoner og udvendige sideslanger. En udvendig knap starter motor, udrykningsblink, radiosystemer og kørelys allerede inden chaufføren er i førersædet. Det betyder en reduktion i responstiden på 16-17 sekunder. En særlig buet forrude sikrer et synsfelt på 240 grader, hvilket gør det sikrere og nemmere at overskue vejen og det udstyr, der er i brug.

Københavns Lufthavn får leveret de sidste to Rosenbauer Panther C5 6×6 i løbet af foråret 2008.

Skrevet af