Rekordbudget for tyrkisk turisme

Det er gået tilbage for turismen til Tyrkiet. Tyrkiets største marked, Tyskland, skønnes i 2006 at være faldet med 22 procent.

Turismen fra Danmark til Tyrkiet er også faldet. Antallet af turister i Tyrkiet i 2006 ventes i alt at være fem – seks procent lavere end i 2005, bl.a. på grund af bomber, mohammedtegninger og fugleinfluenza. Turisterne har i stedet søgt til nabolandene Spanien og Grækenland.

Det skal der laves om på, med et rekordreklamebudget, som er det største i Tyrkiets historie. Staten Tyrkiet vil bruge 120 mio. US Dollars (700 mio. danske kr.), for at reklamere for Tyrkiet som en turistdestination. Desuden bruges masser af penge fra lokale områder, hvor turistindustrien har samlet ind. F. eks. har Muðla provinsen, som bl.a. omfatter områder som Marmaris, Bodrum og Fethiye indsamlet omkring 11 mio. kr. til reklame for lokalområdet.

Den tyrkiske turistminister Atilla Koc lover, at staten vil yde et lige så stort beløb, som lokalområdet selv har samlet ind. Atilla Koc har også fået ændret loven, så investeringer i turisme bliver betragtes på samme måde som industri-investeringer Spørgsmålet er om reklamepengene er nok. Mange danske rejsearrangører har skåret ned i 2007, og Oktay Varlier, chef for Turkish Tourism Investors Association (TYD) regner med at tallet for 2007 bliver på samme niveau som 2006.

Det lave antal turister går også ud over hotelbranchen. Prisen for hotelværelser er styrtdykket pga. et overflod af hoteller på Tyrkiets Middelhavskyst. “I Antalya er 130.000 nye værelser parat. Et værelse på et fire-fem stjernet hotel bliver solgt for 9 – 10 euro (omkring 67 – 75 kr.) Det er absolut for lavt og turistindustrien kan ikke overleve til de priser,” siger Oktay Varlier.

Skrevet af