Sorte huller i forsikringen



Et uheld eller sygdom under en ferie i Tyrkiet eller Kroatien kan blive dyr, hvis du regner med, at din rejseforsikring for Europa dækker. Det viser en undersøgelse Berlingske Tidende har foretaget.



Gennemgangen af forsikringsselskabernes forsikringsbetingelser viser, at en lang række forsikringsselskaber ikke dækker flere populære europæiske rejsemål.



”Vi fjernede dækning af Tyrkiet og Kroatien i forbindelse med, at de lande også forsvandt ud af det gule sygesikringsbevis dækning. Vores dækning kompletterer jo det gule sygesikringskorts dækning, og da hjemrejsedækningen forsvandt ændrede vi vores dækning,” forklarer adm. direktør i Nykredit Forsikring, Ole Bjarrum.



Ændringerne i den offentlige dækning igennem det gule sygesikringskort pr. 1. januar 2008 betød, at den ikke længere dækkede en række lande, som det før havde dækket, og ved ændringen bortfaldt hjemtransport ved sygdom eller tilskadekomst under rejsen fra det gule sygesikringskorts dækning.



Hermed var populære rejsemål som Tyrkiet, Egypten, Tunesien, Marokko og Kroatien ikke længere medforsikrede i det gule sygesikringskort, og hjemtransport hang pludselig på den privattegnede rejseforsikring.



Fremover kræver ovennævnte rejsemål, at den rejsende tegner en rejseforsikring for hele verden.



Er du som rejsende i tvivl om, hvordan du er dækket, så kontakt dit forsikringsselskab.

Skrevet af