Rige nordmænd køber dyrt ind til børnene

I Danmark er Skagen for nylig udråbt til stedet, hvor mange filmstjerner og politikere vil have en sommerbolig. Byen er kendt for sin såkaldte ’Hellerup-uge’, hvor rige og berømte valfarter til, skriver business.dk..

Udviklingen driver sommerhuspriserne op i området.

I Norge oplever ejendomsmæglerne en anden udvikling i samme kategori. Nemlig at norske rigmænd køber flere ferieboliger i samme område, så familien kan feriere sammen.

”Der er flere eksempler på, at familierne vil sikre sig, når der kommer ejendomme til salg. De køber nu, før priserne stiger mere”, siger ejendomsmægler Jørgen E. Petterson til den norske Finansavisen.

Den norske investor Anders C. Wilhelmsen er en af de nordmænd, der har sat sig på flere ferieboliger. Han ejer tre boliger på ferieøen Tjøme.

”Vi har købt en hytte til børnene, fordi det begynder at blive trangt i vores familiesommerhus”, siger han til Finansavisen.

Den samlede værdi af Wilhelmsens investeringer på Tjøme er 70 mio. norske kr. og Finansavisen giver flere eksempler. Bl.a. storkøbmanden Stein Erik Hagen, som også har samlet hele familien.Ud over en stor ejendom på Oterøy har han bygget en feriebolig for omkring 40 mio. norske kr. på Røssholmen.

Skrevet af