Er rejser for dyre?

Flyv fra Hamburg frem for Billund eller Kastrup.

Forskellen er et langt større udvalg af hoteller og rejsemål til billigere priser, hvis man er villig til en ekstra køretur på halvanden time syd for grænsen, skriver morgenavisen 24timer:

Apollo Rejser har et tilbud til en familie med to børn på otte og ti år. Flyv lørdag morgen fra Billund og nyd efterårsferien i det hyggelige hotel Iberostar Playa de Muro med to svømmebassiner beliggende ved en af Mallorcas børnevenlige sandstrande. Billigste tilbud for halvpension, mad i flyet og transport til hotel lyder på 35.662 kroner.

Tysklands største rejsebureau Neckermann Reisen kan med afrejse fredag aften fra Hamburg tilbyde den samme pakke for 16.173 kroner.

Hos Apollo Rejser får adm. direktør Jan Lockhart ikke røde ører over, at Neckermann kan levere den samme vare til under halv pris.

»Det er ikke for stor en forskel. Vores priser er altid de rigtige. De afspejler altid, hvad markedet på et givent tidspunkt er klar til at betale for at komme ud at rejse,« fastslår Jan Lockhart til Jyllands- Posten.

Apollo er dog langt fra ene om høje priser i efterårsferien.

24 timer har i en gennemgang fundet charterpakker fra henholdsvis Ving og Tjæreborg, hvor der kan hentes en besparelse på tusindvis af kroner.

Skrevet af