Finnair samler atter ind til børn i Vietnam

Det er tredje år i træk, at Finnair lancerer ”Change for Good” julekampagnen i samarbejde med FN’s børnefond UNICEF. Pengene fra selskabets passagerer går til UNICEF’s AIDS-kampagne i Vietnam. Indsamlingen varer seks uger frem til 11. januar.



”Finnair og dets kunder har været involveret i ’Change for Good’ kampagner i over ti år – og indsamlet over 800.000 euro,” siger Finnairs kommunikationschef, Christer Haglund.



’Change for Good’ er den officielle velgørenhedskampagne i Oneworld-alliancen, som Finnair har været medlem af siden 1999. Til sammen indsamler Oneworld-flyselskaber hvert år millioner af euro til UNICEF’s projekter.



Indsamlingen sker ved at passagererne på flyvningerne opfordres til at give deres småpenge – og gerne mere – til det gode formål.

Skrevet af