Fortsatte tab hos US Airways

US Airways, som er USA’s syvendestørste flyselskab, bløder stadig kraftigt økonomisk. I årets første tre måneder tabte selskabet således 282 mio. dollar (1,6 mia. kr.). I samme periode sidste år var tabet kun på 177 mio. dollar. Omsætningen faldt 4,3 pct.
Det er regnskab nr. 2 for første kvartal, der viser underskuddet på 282 mio. dollar. I sidste uge udsendte selskabet første gang kvartalsregnskabet, som viste et underskud på 191 mio. dollar. Det blev dog trukket tilbage, da man opdagede, at man havde glemt et regnskabsmæssigt minus på 91 mio. dollar i relation til lukningen af nogle pensionsordninger.
(Børsen, 6/5)

Skrevet af