7,6% flere udenlandske turister i Spanien

De udgjorde en stigning på 7,6% i forhold til 2010 og ud af de 56,7 millioner kom de 3,9 millioner fra de nordiske lande, hvilket svarer til en stigning på 8,7%.

 

I 2011 rejste 921.048 danske turister til Spanien og de udgjorde dermed næsten en fjerdedel af det samlede antal turister fra de nordiske lande. Dog faldt antallet af danske turister i 2011 med 1,8% i forhold til året før.

 

Fra januar til december 2011 havde de udenlandske turister et samlet forbrug i Spanien på 393 milliarder kroner, hvilket var 7,9% mere end i 2010. Det svarer til et forbrug på 6.958 kroner i gennemsnit pr. turist og til 760 kroner gennemsnitligt pr. dag, hvilket er en stigning på henholdsvis 0,2% og 4,6% fra 2010 til 2011.

 

Turisterne fra de nordiske lande havde et forbrug på 34 milliarder kroner i 2011, og de var den gruppe turister med det fjerdehøjeste forbrug efter Storbritannien, Tyskland og Frankrig. Forbruget for de nordiske turister steg med 12,8%, og repræsenterede den nationalitet med størst stigning i forbruget. De nordiske turister var også dem, der i gennemsnit brugte flest penge, da beløbet lå på 8.813 kroner pr. turist og på 894 kroner i gennemsnit pr. dag.

 

2011 modtog spanske lufthavne 1.098.709 passagerer fra danske lufthavne, mens tallet var 1.092.543 i 2010. Det svarer til en stigning på 0,6%. Barcelona var den lufthavn, der modtog flest passagerer fra Danmark med 201.917 fulgt af Mallorca med 171.129, Malaga med 161.890, Madrid med 154.202 og Gran Canaria med 151.852 passagerer.

 

Kilder: Instituto de Estudios Turísticos (Institut for Turisme), rapporterne FRONTUR y EGATUR, og AENA (Det Spanske Luftfartsvæsen) 

Skrevet af Flemming Juul