7-elevens ejer vil sælge rejser

Det sker i samarbejde med den norske skibsreder Ole T. Bjørnevik og i fællesskab har de købt sig ind i Travelnet Norway, som ifølge Dagens Næringsliv består af 34 lokalt ejede rejsebutikker, skriver business.dk.

  

De to norske rigmænd har store planer med Travelnet, der rangerer som Norges fjerdestørste rejsebureau. Denne placering skal forbedres, så man når op i Top Tre. Hvis det ikke lykkes, vil de nye ejere trække sig ud igen.

  

Odd Reitan siger, at de er gået ind i branchen for at blive en af de største og dermed blandt de tre, som han på sigt anser for de overlevende norske rejsebureauer.

  

I Danmark er Reitan kendt for at stå bag Rema1000-butikkerne, 7-Eleven og X/Y-butikkerne.

 

Skrevet af Flemming Juul