Fulderik anholdt efter landing

Virgin Australia

Arkivfoto af fly fra Virgin Australia.

FLYSELSKABER: En fuld passagerer på Virgin Atlantic-flyvning fra Brisbane til Bali prøvede angiveligt i dag at komme ud i cockpittet. Piloterne slog alarm, manden blev overmandet og anholdt efter landing på Bali.

I første omgang troede myndighederne at der var tale om et kidnapningsforsøg, men det blev hurtigt ændret til, at der blot var tale om en fuld passager. Manden blev anholdt efter landing i den indonesiske ø Balis hovedlufthavn Denpasar.

Flyvningen VA41 var med en Boeing B737-800 fra Virgin Australia på vej fra Brisbane i det nordøstlige Australien til Denpasar. Da manden forsøgte at trænge ind i cockpittet, blev han overmandet af besætningen og lagt i de strips, der kan bruges som ”plastic-håndjern.”

Ifølge Virgin Australia var der 137 passagerer og syv besætningsmedlemmer ombord på flyet, der landede sikkert, hvorefter politiet stod klar til at overtage den tilbageholdte passager.