700 Sterling-ansatte uden job

Den redningsplan, som kuratorerne arbejder med, ser kun ud til at kunne redde omkring 430 arbejdspladser i det krakkede selskab. Det oplyser kuratorerne i Sterling-boet.

 

I en pressemeddelelse fra kuratorerne hedder det: »430 arbejdsplader ser ud til at kunne reddes, men nogle medarbejdere modtager desværre i dag en besked om, at de er fritstillet.« Da Sterling har i alt ca. 1.100 medarbejdere, er der således tale om, at næsten 700 medarbejdere mister deres job.

 

»Kuratorerne har på et statusmøde i nat efter samråd med Lønmodtagernes Garantifond og de relevante arbejdstagerorganisationer konkluderet, at det stadig er relevant at fortsætte drøftelserne om salg af en større del af Sterlings aktivitet,« siger en af kuratorerne, Lisa Bo Larsen fra Kromann Reumert. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i dag.  

 

Skrevet af Hanne Aaen Lassen