Billund Lufthavn kan melde om en tocifret procentvækst i antallet af rejsende fra den vestdanske lufthavn i juni måned, lige op til ferietrafikken for alvor satte ind ved månedsskiftet. For hele året er der tale om en stigning i antallet af rejsende på 13,9 % mens der for de seneste fire måneder er hele 17 % flere rejsende, målt i forhold til sidste år. Ifølge lufthavnsdirektør Jørgen Krab Jørgensen er der dermed lagt op til ”alle tiders passagerrekord” i år.
Tagget med: Billund Lufthavn