Profil Rejser får ny profil

Peter Rasmussen, adm. direktør for Profil Rejser:



”Vi ønsker at komme bedre ud til vores kunder og at skabe en identitet, hvor logo, hjemmeside og design hænger bedre sammen med de rejser, vi sælger”.





Om det nye logo siger Profil Rejsers nye marketingchef, Sanne Westergaard, til Take Off:



”Vores logo har udgangspunkt i vores skræddersyede individuelle rejser. Vores logo består af bl.a. krydstogtskibe, templer, en elefant, fly, hvaler, bølger, palmer, solnedgange. Elefanten er placeret ud for Afrika, højhusene ved New York osv. Logoet vil over tid skifte nuance/farver når det er integreret i folks bevidsthed.”



“Selv om ”det sikre” nyder fremme i krisetider, har vi aldrig tidligere haft så megen brug for innovation i marketing som i disse år. Enhver kan drive forretning i opgangstider. Modgang skiller fårene fra bukkene, hvilket vi også har oplevet i rejsebranchen. Det er vigtigt at udnytte de nye muligheder og svagheder i konkurrencen,” siger Sanne Westergaard.





Forandringerne hos Profil Rejser sker som del af det generationsskrifte, der er i gang, efter at stifter, Jahn Schapiro, har overdraget virksomheden til Travel House.



Tidligere på måneden flyttede Profil Rejser fra sit gamle hovedkontor på Gl. Kongevej til nye lokaler på Rosenørns Allé 29 på Frederiksberg C.



Profil Rejser har i 50 medarbejdere på de tre kontorer i København, Odense og Silkeborg. Profil Rejser blev stiftet af Jahn Schapiro i 1983 og sender årligt ca. 60.000 rejsende på ferier.



Profil Rejser inkluderer også datterselskaberne Hemmingways, Helsinge Rejsebureau og en afdeling for agentsalg, PRT.

Skrevet af