Færre vil til Bornholm i ferien

“Vi må erkende, at det i år går særligt trægt. Der er slet ikke den efterspørgsel, som vi har været vant til. Det er som om Bornholm ikke har den tiltrækningskraft på vort traditionelle publikum i Hovedstadsområdet, som hidtil har været tilfældet,” siger Anders Kirkegaard, Dania Rejser.

Han peger på, at det ikke mindst er oplevelsesrejser, der fanger det rejsende Danmarks interesser:
”Vi har i mange år sendt vore kunder til opera i hele Europa både med fly og bus. Her får man, udover nogle afslappede fridage, også en kulturel oplevelse, som det for den enkelte er vanskeligt at skaffe billetter til. Ferie i sig selv er ikke nok, det skal have indhold. Så det er også udfordringen med hensyn til Bornholm,” siger Anders Kirkegaard.

Den vigende efterspørgsel på Bornholm er derfor ikke tilfældet andre steder, og Dania Rejser har heller ingen planer om at droppe Bornholm som destination: “Men vi bliver nødt til at overveje, hvordan vi kan gøre rejserne mere attraktive og ikke mindst appellere til det publikum, som ikke alene har lyst til at se Hammershus, Rytterknægten og bade ved Balka Strand.” siger Anders Kirkegaard.

Skrevet af