Frygter konkurs i flere flyselskaber

International Air Transport Association tror flere mindre europæiske flyselskaber har kurs mod konkurs – med mindre olieprisen falder under 130 dollars pr. tønde (159 liter). For et år siden var prisen 50 dollars.



Mange flyselskaber har ikke ”hedget,” -fastbundet- pris for køb af flybrændstof. Det giver højere omkostninger og kan tvinge dem til at lukke tabsgivende ruter og sætte fly på jorden.



“Flyselskaberne er i deres værste krise siden 2001,” siger Andy Clarke, chef for transportpolitik i European Regions Airline Association til Reuters.



Michael O’Leary, Ryanairs karismatiske koncernchef, sagde i sidste uge, at hvis tøndeprisen for olie forblev 130 dollars, ville selskabets overskud fra i fjor på knap en halv milliard euro være forsvundet til marts næste år.



O’Leary indrømmede samtidig noget så sjældent som en fejl, at Ryanair ikke har hedget sine brændstofpriser – i forventning om, at prisen på olie ville falde.



Til sammenligning har British Airways hedget 70 % af sin fuel til 82 dollars tønden.

Skrevet af