”Danskerne er rejselystne som aldrig før, og vil se nyt hver gang. Derfor rejser mange til forskellige destinationer, og ferieåret skal helst byde på storbyferie, vinterferie samt en længere og mere individuel rejse”, siger FDM travels produkt- og indkøbschef, Jesper Ewald. Han er også formand for Danmarks Rejsebureau Forening.
USA’s popularitet forklarer FDM travel med, at landets kultur, natur og klima går godt i spænd med danskernes krav til en USA-ferie. Samtidig har den lave dollarkurs medvirket til, at rejser til USA er blevet billigere.
”Vi sælger fortsat mange rejser til USA. Tidligere valgte mange kun at besøge en destination i USA, men i dag er der stor interesse for at leje bil og rejse og besøge flere stater og byer”, siger Jesper Ewald.
Hos FDM travel er især Florida populært blandt familierne, fordi attraktioner som DisneyWorld, filmstudier, nationalparker og strande i Miami fænger.
FDM travel har bureauer i 15 danske byer og beskæftiger 120 medarbejdere.
Tagget med: Danmarks Rejsebureau Forening FDM travel