Pirater rippede passager på Amazon flodcruise

Pirater med fare for krydstogtskibe findes ikke bare langs den afrikanske kyst. Forleden blev luksusskibet Aqua, som tilhører Aqua Expedition, der også sælger flodcruise gennem dansk agent, angrebet på Amazonfloden.



Aqua startede fra Iquitos i Peru på en uges cruise på Amazonfloden. Undervejs blev skibet angrebet af seks pirater, som det lykkedes at komme om bord og afkræve de 24 passager alt, hvad de havde med af penge og andre værdigenstande. Det vides ikke om der var danskere med på netop denne tur.



Ingen passagerer kom noget til, men var af gode grunde dybt rystede, da de i går vendte tilbage til Peru.



“Vi har aldrig oplevet noget lignende, og sikkerhed er først og fremmest vores varemærke, ” sagde rederiets præsident efter uheldet.



De 24 passagerer har alle fået tilbudt et frit, nyt krydstogt med Aqua-rederiet – hvis de tør!


Skrevet af