Danske MyTravel ikke påvirket af mulig konkurs

De danske kunder hos My Travel, der ejer Spies, Tjæreborg, Ving, Skibby og Gate Eleven, behøver ikke at frygte for deres rejser, hvis det engelske moderselskab bukker under for gældspuklen. Den kriseramte britiske rejsekoncern kæmper i øjeblikket for at slippe fri af en gæld på otte milliarder kroner. Men uanset om rekonstruktionen lykkes, vil de cirka 300.000 danske kunder, der årligt rejser med My Travel, ikke blive ramt, forsikrer Bjarne Hornbek, adm. direktør hos My Travel i Danmark.



”Vi hører til Northern Europe, et selvstændigt selskab, der tæller My Travels aktiviteter i Danmark, Norge og Finland. Vi har egen drift, egne flyselskaber og egne hoteller. Uanset hvad der sker i England, kører vi videre,” siger Bjarne Hornbek til Ritzau.



Take Offs hjemmeside skrev i går, torsdag, også om problemerne i MyTravel England.

Skrevet af