Dagens reception

Lise Retbøll blev i september 1978 ansat på Esbjerg Turistbureau som turistsekretær og fem år senere udnævnt til turistchef.



I den forløbne periode har Lise Retbøll ved siden af arbejdet som leder af turistbureauet bestridt mange tillidsposter. Bl.a. har hun været i bestyrelsen for FdT, Foreningen af danske turistchefer, og var medstifter af samt formand for TRS, Turistbureauer i Region Syddanmark, der blev grundlagt efter kommunalreformen i 2007.



Også i Campingrådet og DSTA, Danish Sail Training Association, har Lise Retbøll ydet en energisk indsats.



Ligeledes har Lise Retbøll som turistchef i Esbjerg deltaget i mange af dansk turismes pilotprojekter, herunder den mobile digitale turistinformation.



Lise Retbølls jubilæum fejres i eftermiddag, fredag, ved en reception på Hotel Britannia mellem kl. 14-17.



Receptionen vil samtidig markere 66-årige Lise Retbølls afsked med turismen i Esbjerg, idet hun fra oktober overtager posten som chef for indkøbscentret Sædding Centret i Esbjerg.



Ved receptionen kan der også hilses på Esbjergs nye Turistchef, Charlotte Gantzel.

Skrevet af