Flystrid over Atlanten

Striden mellem EU-Kommissionen og USA om subsidier til den europæiske flyproducent Airbus og den amerikanske ditto Boeing er efter denne weekend taget til. USA beskylder EU-landene for at bryde internationale aftaler ved at yde statsstøtte til Airbus, som sidste år blev verdens største flyproducent foran rivalen Boeing. EU beskylder tilsvarende Boeing for at modtage statsstøtte fra den amerikanske stat.
I weekenden førte den europæiske kommissær Peter Mandelson forhandlinger over telefonen med den amerikanske chefforhandler Robert Zoellick, men forhandlingerne gik i hårknude, da Peter Mandelson fastholdt, at EU havde ret til at yde startbistand, og at skattelettelser og japanske tilskud skulle inddrages i de fortsatte forhandlinger.
Der er af parterne blevet afsat 3 måneders forhandlinger til at løse striden, men det ser på nuværende tidspunkt ud til, at de tre måneder, som udløber den 11. april, ikke rækker.
(Jyllands-Posten, 22/3)

Skrevet af