Pølsevognsrekord i Skagen

Hos pølsemændene rundt om i sommerlandet meldes om travlhed, men ingen klarer sig på samme niveau som pølsemand Christian Melgaard, der med sin nye pølsevogn på Viggo Hansens Plads i Skagen har kunnet sælge 3.600 pølser i døgnet under Skagen Festivalen, skriver Mads Stenstrup i jp.dk.

Melgaards specialombyggede vogn er indrettet på ladet af en Fiat Ducato, har indbyggede varmeapparater til når den årstid kommer og plads til et halvt hundrede gæster under udtrækstaget.

Han er landsformand for Foreningen af Pølseforhandlere og har flere kolleger, der har kigget på den og har udtrykt stor interesse.


Skrevet af