Det rammer først og fremmest turister fra England, der har annekteret Benidorm nord for Alicante som deres helt eget ferieparadis med alt hvad dertil hører. Det har været medvirkende til at give feriestedet et dårligt rennomé og det vil de lokale politikere nu have gjort noget ved, skriver The Mirror ifølge epn.dk.
Det betyder, at der indføres 73 nye strand-love, som skal gøre op med turisternes ballade på stranden i nattetimerne, forbyde drikkeri i vandkanten og sørge for at boldspil og bygning af store sandslotte får deres egne afsnit på den lange, brede strand.
Hvis man overtræder de nye bestemmelser kan det koste op til 1.100 Euro i bøde, og forholdsreglerne har fået flere af de britiske værtshusholdere på stedet til at frygte for et drastisk fald i antallet af britiske turister i Benidorm.