Københavns Havn søsætter ny chef

København skal fastholde og udvikle sin position som Europas førende krydstogtdestination – og selv om det i en årrække har været Per Schmidts hjertebarn, mener han, at det er på tide at træde tilbage og lade nye kræfter komme til. Derfor har han i anledning af sit 25 års jubilæum 1. marts valgt at gå på pension.



Ny krydstogtchef bliver Arnt Møller Pedersen, som fra 1. januar 2009 overtager forretningsområdet Pax & Cruise. Arnt Møller Pedersen er i dag chef for CMP’s markedsudvikling.



Desuden har Københavns Havn fra 1. september ansat Peter Schøning som kommunikationschef. Han kommer fra stilling som redaktør i Udviklingsselskabet By & Havn – og var tidligere informationschef i Københavns Havn.

Skrevet af