Alt fortsat roligt i Thailand

Det ser ud til, at grunden til, at Thailands militær tog magten var for at undgå et blodigt oprør om kort tid. Den landflygtige regeringschef Thaksin, som nu er i London, havde tilsyneladende sin helt egen plan om at sætte demokratiet ud af spil.



Det fornemmede også kongen, som uofficielt bakker militæret op. Derfor ser det hele ud til at ende fredeligt op til en ny stor turistsæson i Thailand, som for danskernes vedkommende starter for alvor med efterårsferien 15. oktober. Derefter går det slag i slag med kulmination fra jul til slutningen af februar.



I går udsendte Udenrigsministeriet en opdateret rejsevejledning, og den må nærmest karakteriseres som en blød henstilling om at passe på.. De gule og røde kort forblev i skuffen.



Det fastslås, at den danske ambassade nøje følger situationen, men forholdene er rolige i Bangkok og gadebilledet de fleste steder helt normalt. Danskere i byen opfordres til nøje at følge situationen og samtidig undgå at komme i nærheden af demonstrationer.



Bangkok internationale lufthavn, Dong Muang, fungerer normalt, og det forventes den ny lufthavn Suvarnabhumi Airport, der officielt åbner den 28 september, også at komme til.

Skrevet af