Juleskib uden effekt

Hvert år har et juleskib i en weekend i december med alskens lækkerier og kvalitetsprodukter gjort reklame for ferieøen Bornholm i Køge Havn. Trods overvældende besøg har der hvert år været underskud og nu trækker Køge Handelstandsforening sig også fra projektet og dropper definitivt sit tilskud.



Køges forretninger har nemlig svært ved at mærke en afsmittende effekt på omsætningen i de to dage, som Juleskibet med bornholmsk kunsthåndværk og fødevarespecialiteter ligger i havnen.



Derfor er der ifølge formanden for Køge Handelsstandsforening, Helle Lundum, ikke umiddelbart udsigt til, at handelsstanden vil genoptage sit økonomiske tilskud til juleskibet.



Tidligere har man støttet projektet med 10.000 kr., men støtten blev droppet sidste år, skriver Dagbladet Køge

Skrevet af