Ny direktør udnævnt i Sterling

I fredags kunne Travel People fortælle, at Sterling har valgt sin nye adm. direktør. Og det blev ikke uventet en islænding, nemlig den 32-årige Almar Örn Hilmarsson, der allerede i dag rykker ind i sit nye kontor i Dragør.



Hilmarsson kommer fra Island Express, hvor han kun har været ansat siden november i fjor. Forud for den tid var han i handelsfirma. Det bliver altså kun til et halvt år i luftfart, men det er ingen hindring.



Han siger til Travel People: “Jeg garanterer , at vi opnår overskud allerede i år”. Sterling skal en af de nærmeste dage – som nævnt i Take Off Weekly – beslutte sig for om man vil lease en Boeing 767 og begynde at flyve til Florida allerede fra oktober.

Skrevet af