Kommentaren

I spidsen for et selskab af VIP-gæster skal kronprisen åbne den sidste linie af Københavns Metro, der symbolsk går fra Kgs. Nytorv til Københavns Lufthavn. Nu kunne mange tro, at det nu er slut med Københavns udvikling. Mange vil vente en ny periode, hvor byen skal hvile på laurbærrene. Det skete sidst i slutningen af 80`erne, da København havde taget et mægtigt skridt fremad og påbegyndt en række projekter og renoveringer.



Men det er nu, at København skal markedsføres endnu mere intensivt. Det er nu de næste skridt til at gøre den danske hovedstad til Nordeuropas metropol skal tages. Du kan gå tørskoet fra en finger i CPH og via Metroen komme tørskoet til Strøget i København. Med moderne tog og en rejsetid på under 15 minutter.



Derfor er det nu, at der skal smedes.



En multihal, der kan rumme de allerstørste finalestævner i international topidræt, står meget højt på ønskesedlen.



En yderligere integration af Øresundsområdet, der gør Malmø ogh København til rigtige tvillingebyer.



Investeringerne i forskning, kulturliv og forstærket samspil mellem erhvervsliv og politiske myndigheder er også en del af agendaen.



Men på det lille plan er der en opgave for Klaus Bondam at få rengjort, så affald, skrællede cykler og uhumskheder ikke er det København, der alt for mange steder møder turisten.



I forhold til visionerne hører det hjemme i småtingsafdelingen. Og det skal ikke skygge for den symbolske handling, når kronprinsen klipper snoren over. Men det skal lige nævnes, at når man besøger et hjem, som har smukke møbler og spændende kunst på væggene og måske tilmed dokumenterer stor kreativitet i køkkenet generer det gæsterne, hvis bestikket ikke er vasket af, støvsugeren er blevet rusten og affaldsbøtterne ikke er tømt.



Det er ikke meget anderledes, når man besøger en by – og København er smuk, men desværre alt for mange steder alt for beskidt.






Skrevet af